Om os

Hvad er organisationen Hjælp Ukrainske Børn?

Formål: Hjælp Ukrainske Børn blev stiftet 2014 og er en non-profit organisation, der yder støtte til ukrainske børn og deres familier, som er blevet direkte påvirket af krigen i Ukraine. Organisationen arbejder målrettet og effektivt på at tilbyde omfattende uddannelsesmæssig, social, psykologisk og humanitær hjælp med særligt fokus på børn i særligt udsatte og sårbare positioner. 

Mission: Organisationens mission er at hjælpe ukrainske børn med at håndtere og komme sig over krigens ødelæggende konsekvenser. Vi yder støtte til ukrainske børn og deres familier samt arbejder for at sikre deres stemme i sociale forhold. Vi stræber efter at fremme børns rehabilitering, beskytte deres grundlæggende rettigheder og støtte deres integration i samfundet. Ydermere arbejder vi for at øge bevidstheden i Danmark om børns situation i Ukraine og styrke den danske solidaritet med de ramte.

Værdier:

Solidaritet og humanisme: Vi handler ud fra principperne om medmenneskelighed, fællesskab og støtte til de mest udsatte, der har størst behov for hjælp.

Gennemsigtighed: Vi er transparente i vores arbejde og håndterer de ressourcer, vi modtager, ansvarligt for at maksimere effekten af vores indsats.

Lighed: Vi arbejder for lige adgang til ressourcer og støtte for alle børn uanset køn, alder, etnicitet, nationalitet eller sociale baggrund. 

Bæredygtighed: Vi fokuserer på langsigtede løsninger og initiativer, der skaber varige forbedringer i livet for ukrainske børn og deres familier. 

Arbejdsområder:

Uddannelsesprojekter: Vi organiserer og støtter uddannelses- og kulturrelaterede aktiviteter som konferencer, seminarer og festivaler, der fremmer børns udvikling og trivsel.

Informationsarbejde: Vi arbejder aktivt på at informere og engagere den danske befolkning om børns situation i Ukraine gennem bl.a. konkrete oplysningskampagner og events. 

Advocacy: Vi kæmper for at beskytte de krigsramte børns rettigheder og fremme deres adgang til fuld rehabilitering og integration i samfundet. 

Humanitær bistand: Vi indsamler og distribuerer humanitære ressourcer, herunder mad, tøj og medicinsk udstyr, for at afhjælpe de umiddelbare behov hos ukrainske børn og deres familier. 

Genopbygning: Vi støtter genopbygningen af social og fysisk infrastruktur i Ukraine og samarbejder med både lokale og internationale aktører for at sikre varige løsninger. 

Finansiering: Hjælp Ukrainske Børns aktiviteter finansieres gennem medlemskontingenter, frivillige donationer fra både privatpersoner og virksomheder samt støtte fra nationale og internationale fonde, der deler vores mål om at hjælpe de mest udsatte børn i Ukraine. 

Hjælp Ukrainske Børn er en organisation baseret på solidaritet og medmenneskelighed, der samler mennesker og ressourcer for at hjælpe de mest sårbare børn i dag i Ukraine, så de kan få en bedre fremtid i morgen.

Vores Bestyrelse

Lesia Ignatyk-Eriksen

Forperson

Anna Voloshchenko

Næstformand

Xenia Frost Fitisova

Kasserer

Liudmyla Waller

Bestyrelsesmedlem

Henning Eriksen

Bestyrelsesmedlem

Daria Iakovenko

Bestyrelsesmedlem

Olena Yanykh

Bestyrelsesmedlem

Lilia Sahnenko

Bestyrelsesmedlem

Øivind Holtermann

Bestyrelsesmedlem

Hjælp ukrainske børn Medlemskab 2025:

Ny medlem?
Man kan blive medlem af Hjælp ukrainske børn ved at indbetale medlemskontingent på 150 kr pr. person til foreningens konto:
Reg. nr.: 7312
Kontonr.: 1096934 med påtegning “Medlem og dit fulde navn” og derefter udfylde nedenstående:

Fornyelse af medlemskabet.

Fornyelse af medlemskabet ske automatisk ved at overføre 150 kr på nedenstående konto med påtegning Medlemskab 2025 + dit navn.